Afdelingsbeskrivelse - Søborg

Aleris-Hamlet Søborg ligger i den gamle TV-by - nærmere bestemt i de tidligere TVA-bygninger. Den 1. maj 2007 startede Hamlet etableringen af det nye hospital i Søborg som supplement til Frederiksberg. Hospitalet blev indviet den 3. januar 2008.

I juli 2011 flyttede Aleris Hørsholm deres aktiviteter til Søborg.

Bygningerne har et areal på 6.000 m² og består af 6 sammenhængende kuber, der er totalrenoveret og indrettet optimalt til hospitalsdrift. Mellem bygninger er der små stemningsfyldte gårdspladser, der er populære på en dejlig sommerdag.

Aleris-Hamlet Søborg
Stemingsfyldt atmosfære
Som på Frederiksberg er der en stemningsfyldt, glasoverdækket gårdhave i forlængelse af venterummet, hvor du og dine pårørende kan slappe af og nyde en kop kaffe / te til vandets rislen og duften af have.
 Aleris-Hamlet Søborg atriumgård
Du er i centrum
Når du ankommer, modtages du af vores smilende personale i receptionen. De er altid klar til at svare på spørgsmål og hjælpe dig med bestilling af taxa etc. Du bliver hentet af lægen eller sygeplejersken i receptionen.
Aleris-Hamlet Søborg reception

Sengestuer tilsat lidt ekstra luksus
Aleris-Hamlet Søborg har 36 sengepladser. På de smagfuldt indrettede stuer finder du badeværelse, TV samt mulighed for opkobling til netværk fra din medbragte, bærbare computer. Overnatning for pårørende kan tilkøbes, hvis der er ledige sengepladser.
Aleris-Hamlet Søborg sengestue

Slap af i rolige omgivelser
Når du efter operationen igen er på benene, har du mulighed for at slappe af i flere af vores små hyggekroge.
Aleris-Hamlet Søborg opholdsstue

Moderne operationsafsnit
Aleris-Hamlet Søborg har 5 moderne operationsstuer, hvoraf 2 er såkaldte højteknologiske OR1 stuer (Operating Room No.1), der er særlig velegnet til fx kikkertoperationer. Her er installeret alt det nyeste inventar og udstyr med vægt på effektivitet, fleksibilitet, hygiejne og ergonomi.
Aleris-Hamlet Søborg operationsstue

Sterilcentral sikrer høj hygiejne
Vi har en moderne sterilcentral, hvor en stor mængde instrumenter hver dag steriliseres ud fra de skrappeste krav til høj hygiejne. Det er afgørende for os i vores bestræbelser på at undgå infektioner på Aleris-Hamlet.
 Aleris-Hamlet Søborg sterilcentral
Billeddiagnostisk Center
I tilknytning til ambulatoriet har vi vores eget Billeddiagnostiske Center med MR-skanner, røntgen, samt og ultralydsskanner. Dette sikrer et hurtigt og smidigt patientforløb.
 Aleris-Hamlet Søborg billeddiagnostik

 

 

Aleris-Hamlet
“På alle vore afdelinger har kvalitet og service højeste prioritet, derfor tilstræbes den bedste og mest sikre behandling.”
© 2009 Aleris | Tlf.: 7020 2624 |